ISSKULPTUR-NAT I SKÆLSKØR

Den sidste dag og nat i august 2012, var det varmt og dejligt. Det var sådan en nat, man husker, når sneen stryger om hushjørnet, og man endnu ikke er kommet helt i forårshumør.

Jeg havde forberedt mig grundigt fordi, jeg kort inden var opereret i ryggen for en diskusprolaps. Isskulpturen var skåret ud hjemmefra og pakket sådan, at jeg lige kunne sætte isskulpturen op med kranen, stykke for stykke. Det var jo ærgeligt for dem som havde ventet, at jeg ville skære isskulpturen på stedet.

Isskulptur om sommeren, kan man roligt sige er en kort fornøjelse :-) Ja ja, det er der jo så meget, der er. Hvis man sammenligner en isskulptur med en koncertoplevelse eller et besøg på et kunstgalleri eller noget mere flygtigt som en tur i en rutsebane, så giver det mening at lave isskulpturer.